Maskiningeniør til Mechanical afdeling

Vil du være med til at bygge fremtidens fabrikker inden for farma og biotech, og samtidig være en del af vores dedikeret og faglig stærke projektorganisation? Hvis ja, er du måske den helt rette vi søger til at styrke vores team!

Vi er på udkig efter ambitiøse og dedikerede maskiningeniører eller maskinmestre til et job i vores mekaniske afdeling i Virum. I mekanisk afdeling beskæftiger vi mere end 60 medarbejdere fordelt på vores kontor i hhv. Virum og Kalundborg. Vi arbejder med projekter inden for den farmaceutiske og bioteknologiske industri, underlagt cGMP.

Vi arbejder som en matrix organisation, hvor teams er sat for hver individuel opgave/projekt. Nogle gange arbejder du som en del af et team, og andre gange arbejder du på individuelle opgaver. Men vi deler konstant erfaringer, ideer og støtter hinanden, således at hver opgave sikrer en mulighed for udvikling, og øger dine personlige kompetencer, samt sikrer kontinuerlig og livslang læring. 

Primære opgaver og ansvarsområder

  • Mekanisk design i Basic Design og Detailed Design faserne: Dimensionering/Specificere af rør, komponenter og udstyr.
  • Tank specificering/design.
  • Indkøb og leverandørkontakt.
  • Eksekvering af projekter i konstruktionsfasen: Tilsyn og Supervision af entreprenører og leverandører.
  • Styring af FAT/SAT aktiviteter.

Dine kvalifikationer

Er du interesseret i at blive en del af vores team og søge stillingen som maskiningeniør, har du:

  • Minimum 5 års erfaring indenfor design og engineering eller generel projektering – gerne indenfor den farmaceutiske eller bioteknologiske industri.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er indenfor maskiningeniør, maskinmester, eller lignende.
  • Du har erfaring med projektering af større multidisciplinære opgaver.
  • Du besidder stærke kommunikative evner både med leverandører, kunder samt kollegaer.
  • Derudover har du nemt ved at tilegne dig nye IT værktøjer.

Ansøgningsfrist den 31. august 2021

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Jan Rasmussen, +45 3079 0357.

Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via. vores online rekrutteringssystem.